WeMarket udvider – åbner kontor i Holstebro
Det digitale marketingbureau WeMarket udvider forretningen med en ny afdeling i Holstebro. Det bliver den lokale og tidligere ansatte, Jesper Fredholm, der skal stå i spidsen for afdelingen i Holstebro, som skal sørge for at betjene virksomheder og webshop-ejere i den vestlige og nordvestlige del af Jylland.
For seks år siden sad de to mand på et dunkelt kontor i hjertet af Ikast. I dag sidder de 20 på et kontor, hvor der ikke kan presses flere medarbejdere ind. Det er med andre ord kun gået én vej for det midtjyske marketingbureau, WeMarket, der til dagligt hjælper alle typer af kunder med deres online markedsføring.
Paletten af ydelser er blevet udvidet, skarpe hoveder er rekrutteret og det har medført en portefølje af flere og større kunder. Som en naturlig del af seneste års vækst er det derfor naturligt at åbne endnu en afdeling, der kommer endnu tættere på de vestjyske kunder. Det siger direktør i WeMarket, Thomas Haurum.
”Vores erfaringer i Ikast og Herning viser, at kunderne gerne vil have et lokalt bureau, men som ikke har tårnhøje priser. Folk vil gerne ofte mødes ansigt til ansigt med dem, der står for deres markedsføring. Dyre københavnerbureauer har ingen gang på jord i det midt og vestjyske, og derfor ser vi et potentiale i at sprede os mere ud. WeMarkets gennemsnitsalder er ca. 30 år. Vi vil gerne vise virksomheder i Holstebro, hvilke muligheder er på Google og Facebook osv. Dét ved vi noget om qua vores forholdsvis unge alder. Vi er vokset op med digitale medier, og på den måde er vi klar til at give de store gamle bureauer kamp til stregen,” siger Thomas Haurum.
Ude godt – hjemme bedst
Til at lede det nye kontor i Holstebro har WeMarket hevet en gammel kending hjem. Jesper Fredholm var med fra WeMarkets spæde begyndelse, inden han af praktiske årsager vendte hjem til Holstebro.
Han har i mellemtiden siddet hos blandt andre Fashionshopping.dk og udnyttet sin brede viden om online markedsføring. Den viden har familiefaren til tre taget med tilbage til WeMarket i stillingen som VækstPartner og kommende COO for afdelingen i Holstebro.
”Jeg glæder mig til at dele ud af min erfaring med online markedsføring, hvor jeg stræber efter, at virksomhederne får mest muligt ud af deres markedsføringsbudgetter. Jeg er ikke ude på at sælge branding og eksponereringer, men at skabe mere omsætning for mine kunder. Det bliver fedt at kunne være med til at bygge en lokal WeMarket-afdeling op fra bunden i Holstebro og være med til at sætte sit præg på nye lokaler, ansættelsen af nye medarbejdere og skabe en kultur, hvor det skal være fedt at gå på arbejde,” siger Jesper Fredholm.
Jesper kender allerede en del til de andre bureauer i Holstebro, og det bliver en fordel, når markedet skal undersøges for nye kunder. De skal findes igennem Jespers nuværende netværk, fra tidligere kunder, erhvervsnetværk og naturligvis online markedsføring, hvor 9 års ”hands on” erfaring har givet en solid ballast og kendskab til branchen.
”WeMarket kan sagtens klare konkurrencen fra de store lokale bureauer i Holstebro. Vores fokus kommer til at ligge på at optimere markedsføringen og finde potentialer i virksomhedernes markedsføring igennem en skarp, tydelig og tæt personlig dialog med kunderne. Det at kunne tage erfaringen med fra erhvervslivet og det at have siddet på den anden side af bordet, gør WeMarket utroligt stærke, da jeg har oplevet, hvordan virksomheder fungerer bagved skærmen. Hos WeMarket er vi nemlig ikke kun en producent, men kigger på hele virksomheden, og det er netop det, der gør os unikke, og at vi kan rykke vores kunder op i den digitale superliga.”
Der arbejdes i øjeblikket benhård på at finde de optimale lokaler i Holstebro, og hvis alt går efter planen, er WeMarket i Holstebro klar til at åbne i marts 2019.
Flere nyheder
Solidt regnskab fra Ikast-koncern trods udfordret marked
Sindico Group A/S fra Ikast kan med et nyligt offentliggjort regnskab præsentere en pæn omsætningsfremgang og indtjening trods store investeringer i et marked, der for alle underliggende selskaber har været udfordrende. 2023 har på mange måder været et atypisk år for de brancher, Sindico Group A/S opererer inden for. Rentestigninger, afventende forbrugere og deraf manglende […]
Læs mereSindico Group opkøber Marcus-kæden
Vi er stolte af at kunne annoncere handlen mellem Sindico Group og Marcus butikkerne, der er indgået med Preben Clemens, der grundlagde Marcus Gruppen for 30 år siden. Preben, der har spillet en helt afgørende rolle i etableringen af Marcus, har i årevis været synonym med den danske herretøjskæde. I løbet af mange år har […]
Læs mereSindico Group & datterselskaber modtager 5 gazellepriser
For virksomheder landet over er beskeden om, at de har vundet en Børsen Gazelle, noget ganske særligt. Men i Ikast-koncernen Sindico Group er armene ekstra højt oppe. Her kan de nemlig præsentere hele fem af slagsen under samme tag, da 4 datterselskaber foruden koncernen selv er tildelt den eftertragtede pris i 2021. Det summer af […]
Læs mereSindico Group er ny Guldsponsor i Herning-Ikast håndbold
Den Ikast-baserede koncern, Sindico Group har netop tegnet et Guldsponsorat over 3 år til Herning-Ikast Håndbold. Baggrunden for sponsoratet er et ønske om at støtte op om lokalsporten og samtidig synliggøre koncernen yderligere i lokalområdet. Herning-Ikasts håndboldkvinder er med helt i toppen af dansk håndbold og har pokal-skabet fyldt til randen fra både danske […]
Læs mereSindico Group & Dansk Outlet i Ikast vinder pris for succesvirksomhed 2021
I dag er vi stolte som bare pokker! BDO og Spar Nord har kåret Sindico Group A/S samt Dansk Outlet i Ikast, som succesvirksomhed 2021. Om prisen skriver de således: “Ud af Danmarks mere end 300.000 aktive virksomheder kan kun et lille udsnit bryste sig af titlen som Succesvirksomhed. Pålidelige virksomheder, der år efter år […]
Læs mereMidtjysk marketingbureau tredobler resultatet
Trods uvante tilstande i 2020 er det digitale marketingbureau WeMarket kommet styrket ud af året og kan præsentere et rekordregnskab. Omstillingsparathed, investeringer og fokus på altid at skabe værdi for kunderne gav udfaldet, og bureauet hyrer nu ind som aldrig før. Det var ikke alle brancher, der måtte bide tænderne lige hårdt sammen under 2020’s […]
Læs mereGuld & Rod Ringkøbing solgte 25.000 ting for én million kroner på bare to måneder
Der er et væld af spændende virksomheder under Sindico Group – den bæredygtige genbrugskæde, Guld & Rod er én af dem. Genbrugsforretninger har det generelt godt i Danmark, og der kommer mere og mere opmærksomhed på bæredygtighed, mindre forbrug og miljø hos forbrugerne. Denne tendens kan de bestemt også mærke hos Guld & Rod i […]
Læs mereLandsdækkende tøjkæde åbner ny butik i Sønderborg
“Sønderborg er mere end klar til at få en Dansk Outlet”. Sådan lyder den klare udmelding fra de to sønderborgensere Rudi Knudsen og Jeanet Deleuran, som skal stå i spidsen, når Dansk Outlet d. 30. september slår dørene op til en 1000 m2 stor tøjbutik i Center Øst i Sønderborg.
Læs mere