Lokalt par bag ny Dansk Outlet i Nørresundby
I slutningen af oktober slår den landsdækkende tøjkæde, Dansk Outlet dørene op til butik nr. 29 i Nørresundby. Indehaverne af den nye butik, det lokale par Troels Bay og Rikke Mariager, glæder sig specielt til at skabe mere liv i byen og give den lokale handel et løft.
Dansk Outlet har efterhånden butikker spredt godt ud over det danske land, lige fra Hjørring i nord, over Tønder i syd og til det østligste Rønne på Bornholm. Med 28 butikker landet over skal prisbevidste shoppere ikke køre langt for at få fyldt garderoben op med alt lige fra uldundertøj til smokings, og nu bliver turen også lidt kortere for handlende i Aalborg og omegn.
D. 29. oktober slår den landsdækkende tøjkæde nemlig dørene op til en ny butik i Nørresundby, og arbejdet på at klargøre den nye butik har allerede taget fart for det lokale par Troels Bay og Rikke Mariager, der bliver bestyrere af den nye 1000m2 store butik i Løvvangscentret i Nørresundby.
“Håndværkerne er i gang, facaden er ved at blive gjort klar, og vi har også helt styr på vores crew – så nu vil vi bare gerne slå dørene op og byde vores kunder velkomne. Vi er glade for, at vi kan være med til at udvikle byen og skabe noget mere liv, og vi har da også allerede fået rigtigt mange positive tilkendegivelser. Det har faktisk været helt overvældende med den opbakning, vi har fået, selv her lang tid før vi åbner” lyder det fra Troels Bay.
Mere liv til området
Løvvangscentret på Løvbakken 4 har længe haft flere gabende tomme lokaler, men nu er der efterhånden ved at være fyldt godt ud med butikker, og det glæder Rikke Mariager, der mener at Nørresundby har brug for mere butiksliv i byen.
“Vi bor jo selv her i Nørresundby, så vi har jo nok også en ekstra interesse i at være med til at løfte området yderligere og gøre det mere attraktivt at bo og arbejde her. Og vi har hørt fra mange her i lokalområdet, der siger, at der har manglet en stor tøjbutik i byen. Hvis man skal handle tøj, så skal man til Aalborg”, lyder det fra Rikke Mariager.
“Derfor synes vi jo, det er oplagt at åbne en stor Dansk Outlet, som kan være med til at give hele familien et sted at shoppe tøj, uden at skulle køre langt eller mange steder hen. Dansk Outlet passer godt til byen, og vi håber, butikken kan give området et løft, og støtte yderligere op omkring den lokale handel og det lokale liv,” fortsætter Troels Bay.
Også fra Dansk Outlets hovedkontor i Ikast er der store forhåbninger til den nye butik i Nørresundby.
“Vi ser faktisk at flere og flere fra de større byer som Aalborg, Aarhus og København kommer kørende til vores butikker, og vi er rigtig glade for, at vi nu kan tilbyde shoppere fra Nørresundby og Aalborg lidt mindre køretid uden at gå på kompromis med vores værdier. Vi vil være billigst, og det går vi under ingen omstændigheder på kompromis med. I stedet sparer vi på husleje ved ikke at ligge midt inde i de store byer, og samtidig vil vi gerne være med til at støtte op omkring den lokale handel,” forklarer Direktør i Dansk Outlet, Nicolai Nørskov.
Dansk Outlets åbning i Nørresundby løber af stablen torsdag d. 29. oktober og forløber over 4 dage for at skabe bedre afstand og sikre forhold for alle kunder.
Flere nyheder
Solidt regnskab fra Ikast-koncern trods udfordret marked
Sindico Group A/S fra Ikast kan med et nyligt offentliggjort regnskab præsentere en pæn omsætningsfremgang og indtjening trods store investeringer i et marked, der for alle underliggende selskaber har været udfordrende. 2023 har på mange måder været et atypisk år for de brancher, Sindico Group A/S opererer inden for. Rentestigninger, afventende forbrugere og deraf manglende […]
Læs mereSindico Group opkøber Marcus-kæden
Vi er stolte af at kunne annoncere handlen mellem Sindico Group og Marcus butikkerne, der er indgået med Preben Clemens, der grundlagde Marcus Gruppen for 30 år siden. Preben, der har spillet en helt afgørende rolle i etableringen af Marcus, har i årevis været synonym med den danske herretøjskæde. I løbet af mange år har […]
Læs mereSindico Group & datterselskaber modtager 5 gazellepriser
For virksomheder landet over er beskeden om, at de har vundet en Børsen Gazelle, noget ganske særligt. Men i Ikast-koncernen Sindico Group er armene ekstra højt oppe. Her kan de nemlig præsentere hele fem af slagsen under samme tag, da 4 datterselskaber foruden koncernen selv er tildelt den eftertragtede pris i 2021. Det summer af […]
Læs mereSindico Group er ny Guldsponsor i Herning-Ikast håndbold
Den Ikast-baserede koncern, Sindico Group har netop tegnet et Guldsponsorat over 3 år til Herning-Ikast Håndbold. Baggrunden for sponsoratet er et ønske om at støtte op om lokalsporten og samtidig synliggøre koncernen yderligere i lokalområdet. Herning-Ikasts håndboldkvinder er med helt i toppen af dansk håndbold og har pokal-skabet fyldt til randen fra både danske […]
Læs mereSindico Group & Dansk Outlet i Ikast vinder pris for succesvirksomhed 2021
I dag er vi stolte som bare pokker! BDO og Spar Nord har kåret Sindico Group A/S samt Dansk Outlet i Ikast, som succesvirksomhed 2021. Om prisen skriver de således: “Ud af Danmarks mere end 300.000 aktive virksomheder kan kun et lille udsnit bryste sig af titlen som Succesvirksomhed. Pålidelige virksomheder, der år efter år […]
Læs mereMidtjysk marketingbureau tredobler resultatet
Trods uvante tilstande i 2020 er det digitale marketingbureau WeMarket kommet styrket ud af året og kan præsentere et rekordregnskab. Omstillingsparathed, investeringer og fokus på altid at skabe værdi for kunderne gav udfaldet, og bureauet hyrer nu ind som aldrig før. Det var ikke alle brancher, der måtte bide tænderne lige hårdt sammen under 2020’s […]
Læs mereGuld & Rod Ringkøbing solgte 25.000 ting for én million kroner på bare to måneder
Der er et væld af spændende virksomheder under Sindico Group – den bæredygtige genbrugskæde, Guld & Rod er én af dem. Genbrugsforretninger har det generelt godt i Danmark, og der kommer mere og mere opmærksomhed på bæredygtighed, mindre forbrug og miljø hos forbrugerne. Denne tendens kan de bestemt også mærke hos Guld & Rod i […]
Læs mereLandsdækkende tøjkæde åbner ny butik i Sønderborg
“Sønderborg er mere end klar til at få en Dansk Outlet”. Sådan lyder den klare udmelding fra de to sønderborgensere Rudi Knudsen og Jeanet Deleuran, som skal stå i spidsen, når Dansk Outlet d. 30. september slår dørene op til en 1000 m2 stor tøjbutik i Center Øst i Sønderborg.
Læs mere