Dansk Outlet slår dørene op til 1400m2 i Viborg

D. 21. marts åbner Dansk Outlet en ny butik i Viborg med Rikke Jensen og Henrik Nielsen ved roret. Butikken kommer, som de andre Dansk Outlet butikker, til at tilbyde kvalitetstøj til lave priser, og ifølge Rikke Jensen, vil fokus i høj grad også være på den gode kundeservice.

I lokalerne på Livøvej 11, lige bag Selta, arbejdes der på højtryk for fylde hylder og bøjler med tøj, sko og accessories. Lørdag d. 21. marts slår Dansk Outlet nemlig dørene op til deres helt nye butik i Viborg på 1400 m2, og den store åbningsfest byder blandt andet både på gratis morgenbrød, pølser og øl og hoppeborg.

Det er et par kendinge i Dansk Outlet, der åbner den nye butik. Henrik Nielsen er nemlig allerede franchisetager i den 2000 m2 store Dansk Outlet butik i Holstebro, hvor Rikke Jensen i dag er afdelingsleder. I den nye butik i Viborg, bliver Rikke Jensen dog både medejer og daglig leder, og hun har set frem til at få lov at styre sin egen butik.

“Jeg har en virkelig god mavefornemmelse, og jeg er fuldstændig rolig omkring have taget springet til at blive franchisetager. Jeg har altid haft en drøm om at have mit eget, og i Dansk Outlet har man et rigtig godt bagland til at komme i gang,” lyder det fra Rikke Jensen.

Fokus skal være på kundeservice

Det er i høj grad det kundefokus, Rikke kender fra butikken i Holstebro, som hun bringer med sig til Viborg.

“Jeg vil helt klart have stort fokus på kundeservice. Det skal være rart at komme i butikken, og det skal være sådan, at man får al den hjælp, man måtte have brug for. Og så er det også vigtigt for mig, at kunderne får nogle gode varer til billige priser, og at de virkelig føler, de får værdi for pengene hos os,” fortæller Rikke Jensen.

På Dansk Outlets hovedkontor i Ikast, er der ingen tvivl om, at Henrik og Rikke er de helt rigtige til at åbne i Viborg.

“Henrik og Rikke har arbejdet tæt sammen i Holstebro, og den dynamik tror jeg bliver en rigtig vigtig byggesten for Viborg-butikken. Henrik bringer noget erfaring med sig i at være franchisetager og Rikke en masse energi, gå-på-mod og stor erfaring fra “gulvet”. Selvom vi hos Dansk Outlet har et mål om at levere billigt tøj af høj kvalitet, lægger vi også rigtig stor vægt på at yde den bedste service for kunden, og det er jeg helt sikker på, at Rikke nok skal gøre til UG,” lyder det fra Direktør i Dansk Outlet, Nicolai Nørskov.

Åbningsdagen d. 21. marts skydes i gang på Livøvej 11 kl. 7.30 med gratis morgenbrød og kaffe inden butikken åbner kl. 8.00 med massevis stærke kø-tilbud. Åbningens første dag sluttes bogstaveligt talt af med et brag, når der kl. 22.00 skydes festfyrværkeri af. Det er dog ikke afslutningen på åbningsfesten, som fortsætter søndag med gratis pølser og fadøl til de voksne og hoppeborg til børnene – og naturligvis endnu flere skarpe tilbud.

Flere nyheder