Carnét køber SOLO COMPANY
Den danske virksomhed Carnét A/S har købt virksomheden SOLO COMPANY ApS. SOLO har gennem en årrække været leverandør til Carnéts datterselskab, Dansk Outlet, og med købet sikrer Carnét, at de populære brands fortsat er at finde i butikkerne landet over.
Da danske SOLO COMPANY gik konkurs i marts måned, greb Carnét A/S muligheden og købte den virksomhed, der gennem mange år blandt andet har leveret mærkerne ChaCha og ZbyZ til Carnéts datterselskab, Dansk Outlet.
Ved købet overtager Carnét samtlige rettigheder, varemærker, inventar og varelager og opretter et nyt underselskab med navnet SOLO ApS. Og det nye selskab kommer til at passe godt ind i koncernen, vurderer direktør for Dansk Outlet, Nicolai Nørskov:
“Vi ser det helt klart som en yderligere styrkelse af Dansk Outlets varekoncept, at vi nu overtager to meget populære mærker. For os betyder det naturligvis, at vi kan nyde godt af det varelager, vi har overtaget med købet, og at vi har eneret på købet af de sommer- og vintervarer, der allerede er produceret.”
Men købet af SOLO vil også sørge for, at kunderne ikke mærker noget til konkursen.
“Vores kunder er meget glade for de 2 mærker, og med købet af SOLO kan vi altså sikre, at mærkerne stadig er at finde i Dansk Outlets butikker. De to brands performer rigtig godt derude, og derfor er vi naturligvis glade for, at købet faldt på plads, så vi stadig kan forhandle Cha Cha og ZbyZ i vores butikker landet over,” lyder det fra Nicolai Nørskov.
Fremtiden byder på endnu flere muligheder
Også i fremtiden spår Nicolai Nørskov, at købet kan gavne både Dansk Outlet og kunderne. Nu kan Dansk Outlet nemlig selv varetage videreudviklingen af mærkerne ud fra de inputs, de får fra butikkerne.
“Vores hensigt er, at vi fremadrettet vil videreudvikle på de varemærker, som forbrugerne kender så godt. Ved kontinuerligt at udvikle på mærkerne sørger vi altid for, at varesortimentet og prisprofilen er den helt rigtige, og at der altid er designs med højeste aktualitet i butikkerne. Forhåbentlig betyder det, at kunderne i fremtiden vil blive endnu gladere for de to brands, og i sidste ende er det jo kundernes mening, der betyder noget.”
Dansk Outlet’s mission har siden 2004 været at sælge modetøj til hele fa09milien under mottoet “Hvorfor betale for meget?”. I dag har Dansk Outlet 24 butikker landet over, samt en webshop, som styres fra hovedkontoret i Ikast.
SOLO har siden 1988 leveret klassisk mode- og dametøj til forhandlere rundt om i Danmark, under en value-for-money prispolitik. Cha Cha kollektionerne indeholder modetøj til kvinder i str. 34-44, mens ZbyZ henvender sig til kvinder i str. 42-56.
Flere nyheder
Solidt regnskab fra Ikast-koncern trods udfordret marked
Sindico Group A/S fra Ikast kan med et nyligt offentliggjort regnskab præsentere en pæn omsætningsfremgang og indtjening trods store investeringer i et marked, der for alle underliggende selskaber har været udfordrende. 2023 har på mange måder været et atypisk år for de brancher, Sindico Group A/S opererer inden for. Rentestigninger, afventende forbrugere og deraf manglende […]
Læs mereSindico Group opkøber Marcus-kæden
Vi er stolte af at kunne annoncere handlen mellem Sindico Group og Marcus butikkerne, der er indgået med Preben Clemens, der grundlagde Marcus Gruppen for 30 år siden. Preben, der har spillet en helt afgørende rolle i etableringen af Marcus, har i årevis været synonym med den danske herretøjskæde. I løbet af mange år har […]
Læs mereSindico Group & datterselskaber modtager 5 gazellepriser
For virksomheder landet over er beskeden om, at de har vundet en Børsen Gazelle, noget ganske særligt. Men i Ikast-koncernen Sindico Group er armene ekstra højt oppe. Her kan de nemlig præsentere hele fem af slagsen under samme tag, da 4 datterselskaber foruden koncernen selv er tildelt den eftertragtede pris i 2021. Det summer af […]
Læs mereSindico Group er ny Guldsponsor i Herning-Ikast håndbold
Den Ikast-baserede koncern, Sindico Group har netop tegnet et Guldsponsorat over 3 år til Herning-Ikast Håndbold. Baggrunden for sponsoratet er et ønske om at støtte op om lokalsporten og samtidig synliggøre koncernen yderligere i lokalområdet. Herning-Ikasts håndboldkvinder er med helt i toppen af dansk håndbold og har pokal-skabet fyldt til randen fra både danske […]
Læs mereSindico Group & Dansk Outlet i Ikast vinder pris for succesvirksomhed 2021
I dag er vi stolte som bare pokker! BDO og Spar Nord har kåret Sindico Group A/S samt Dansk Outlet i Ikast, som succesvirksomhed 2021. Om prisen skriver de således: “Ud af Danmarks mere end 300.000 aktive virksomheder kan kun et lille udsnit bryste sig af titlen som Succesvirksomhed. Pålidelige virksomheder, der år efter år […]
Læs mereMidtjysk marketingbureau tredobler resultatet
Trods uvante tilstande i 2020 er det digitale marketingbureau WeMarket kommet styrket ud af året og kan præsentere et rekordregnskab. Omstillingsparathed, investeringer og fokus på altid at skabe værdi for kunderne gav udfaldet, og bureauet hyrer nu ind som aldrig før. Det var ikke alle brancher, der måtte bide tænderne lige hårdt sammen under 2020’s […]
Læs mereGuld & Rod Ringkøbing solgte 25.000 ting for én million kroner på bare to måneder
Der er et væld af spændende virksomheder under Sindico Group – den bæredygtige genbrugskæde, Guld & Rod er én af dem. Genbrugsforretninger har det generelt godt i Danmark, og der kommer mere og mere opmærksomhed på bæredygtighed, mindre forbrug og miljø hos forbrugerne. Denne tendens kan de bestemt også mærke hos Guld & Rod i […]
Læs mereLandsdækkende tøjkæde åbner ny butik i Sønderborg
“Sønderborg er mere end klar til at få en Dansk Outlet”. Sådan lyder den klare udmelding fra de to sønderborgensere Rudi Knudsen og Jeanet Deleuran, som skal stå i spidsen, når Dansk Outlet d. 30. september slår dørene op til en 1000 m2 stor tøjbutik i Center Øst i Sønderborg.
Læs mere